I denne sag fik patienten i forbindelse med fjernelse af en knude i halsen beskadiget tungenerven, og han måtte derfor i en periode gå til talepædagog. Det varige mén som følge af skaden blev fastsat til 10 %.
Patienten, som netop var fyldt 17 år, oplyste over for Patienterstatningen, at han som følge af skaden var blevet mere tilbageholdende i skolen, idet han havde sværere ved at udtrykke sig. Han havde derfor efter sin egen opfattelse fået forringede skolepræstationer, og han rejste derfor krav om erstatning herfor.
Erstatningen blev dog afvist, idet der ikke var tale om et økonomisk målbart tab eller tab af skoleår.
Den varige forringelse af hans evne til at udtrykke sig blev desuden anset for at være indeholdt i godtgørelsen for varigt mén (årsberetning 1996).
Såfremt der havde været tale om, at skolegangen var blevet forlænget med et eller flere skoleår, er der ifølge retspraksis mulighed for efter EAL § 1 at yde erstatning for tab af skoleår.
Afgørelsesdato: 6. november 1996