En 61-årig mand pådrog sig en diskusprolaps under sit arbejde som vicevært. I forbindelse med den efterfølgende operation for prolapsen blev patienten påført en nerverodslæsion med lammelser og føleforstyrrelser i venstre ben og fod til følge. Patienterstatningen anerkendte nerverodslæsionen og dennes følger som en patientskade efter PFL § 2 stk. 1, nr. 1 (KEL § 20, stk. 1, nr. 1), da det blev vurderet, at operationen ikke var udført i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, og at dette var den nærmere årsag til patientskaden.
I forbindelse med opgørelsen af erstatningen for patientskaden anmodede Patienterstatningen patienten om at anmelde den opståede diskusprolaps til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet prolapsen var opstået i forbindelse med hans viceværtarbejde.
Patienten svarede herefter ved brev, at han ikke ønskede, at sagen blev anmeldt som arbejdsskade, da han ikke mente, at der var varige følger efter arbejdsskaden, men kun efter operationen.
Arbejdsskadesikringsloven (ASL) dækker som udgangspunkt alle følger af arbejdsskaden, herunder også yderligere skader, der påføres på sygehuset ved behandling af arbejdsskaden. Loven dækker dog ikke godtgørelse for svie og smerte, og Patienterstatningen traf derfor afgørelse vedrørende denne erstatningspost.
I afgørelsen blev patienten gjort opmærksom på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings adresse og telefonnummer og igen opfordret til at anmelde skaden. Patienterstatningen oplyste i samme forbindelse, at sagen ville blive genoptaget, såfremt patienten fik afslag på erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (se evt. årsberetningen fra 2001).
ASL dækker – såfremt det anmeldte tilfælde er omfattet af loven - selve skaden samt alle kausale følger af denne. Loven dækker således også skade som følge af, at patienten på grund af en arbejdsskade efterfølgende behandles på et offentligt sygehus. Det vil sige, at ASL bl.a. også dækker det mermén, som patienten påføres ved patientskaden.
Af ASL § 59 følger det, at den skadelidtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, der er betalt eller er pligt til at betale ydelser efter loven. Højesteret har i sagen U 95.843 H fortolket reglen således, at ”reglen indebærer, at når et sådant krav kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, er den skadelidte ikke berettiget til at forfølge sit eventuelle krav efter erstatningsansvarsloven, før spørgsmålet om hans tilsvarende krav efter arbejdsskadesikringsloven er afgjort.”
Reglen i § 59 medfører altså, at ASL dækker forud for andre erstatningsordninger, herunder patienterstatningsordningen, og at patienten ikke kan kræve erstatning efter patienterstatningsordningen for poster, der tillige er omfattet af ASL, før en eventuel arbejdsskadesag vedrørende samme skade er endeligt afsluttet.
I den aktuelle sag ankede patienten til Ankenævnet for Patienterstatningen, som tiltrådte Patienterstatningens afgørelse.
Afgørelsesdato: 29. januar 2002