En 57-årig mand fik foretaget en operation for diskusprolaps på halsrygsøjlen med fjernelse af nogle knogleudvækster, som påvirkede rygmarven/nerverødder.
Operationen havde god effekt på patientens nakke og skuldersmerter, men han fik nytilkomne gener i form af snurrende føleforstyrrelser i venstre hånds fingre, efterhånden strækkende sig op ad underarmen. Der var også tilkommet en snurrende fornemmelse i højre hånds fingre. Han havde endvidere oplevet kraftnedsættelse af særligt venstre arm og kraftnedsættelse og styringsbesvær af venstre ben.
En CT-skanning viste følger efter operation og en mindre knogleudvækst i rygmarvskanalen ved halsrygsøjlen. Man fandt ikke indikation for reoperation.
Patienterstatningen vurderede, at patientens nytilkomne symptomer efter operationen med overvejende sandsynlighed skyldtes en blodprop ved rygmarven (medullært infarkt). Patienterstatningen lagde vægt på, at rygmarvsforandringer på en MR-skanning efter operationen med stor sandsynlighed viste en blodprop ved rygmarven. Patienterstatningen lagde endvidere vægt på, at MR-skanningen viste en fortsat svær rygmarvsforsnævring. Patienterstatningen fandt det overvejende sandsynligt, at blodproppen skyldtes de trange pladsforhold i rygmarvskanalen.
Patienterstatningen vurderede, at det i patientforsikringslovens forstand havde været en ligeværdig behandlingsmetode, såfremt man ved operationen havde foretaget en laminektomioperation (fjernelse af hvirvelbuer for at frilægge rygmarven) med adgang bagfra i stedet for det foretagne operative indgreb med adgang forfra med udboring af de 2 disci og fjernelse af knogleudvækster.
Hvis man havde valgt en laminektomioperation med adgang bagfra, ville patienten med overvejende sandsynlighed ikke have udviklet et medullært infarkt, da infarktet med overvejende sandsynlighed var en følge af de trange pladsforhold i rygmarvskanalen.
Patienten var derfor berettiget til erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3.
Afgørelsesdato: 16. august 2004