En 72-årig dame blev opereret for tarmslyng. Efterfølgende faldt hun på sygehusets badeværelse, da der ikke var skridsikre måtter på gulvet. Hun slog venstre tommelfinger og halebenet, og røntgen viste et overrevet sideledbånd ved fingeren. Man fikserede ledbåndet med 2 ankre og anlagde gipsskinne. Trods et langt optræningsforløb var det nødvendigt at stivgøre tommelfingerens grundled.
Patienterstatningen fandt, at uheldet på badeværelset kunne henføres til en sådan fejl fra sygehusets side, at der i den konkrete situation var grundlag for at pålægge sygehuset erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler.
Der blev lagt vægt på, at badeværelsesgulvet var meget glat i våd tilstand, og at der normalt var skridsikre måtter. Måtterne var blevet fjernet med henblik på rengøring, men der var ikke blevet lagt nye måtter ind i mellemtiden, hvor måtterne var til rengøring. Endvidere blev der lagt vægt på, at man efterfølgende på sygehuset havde strammet op omkring reglerne, således at der altid var skridsikre måtter i badeværelserne.
Sagen er et klassisk eksempel på en anerkendelse efter PFL § 3, stk. 2. Sygehuset anvender normalt skridsikre måtter på badeværelserne, da man er opmærksom på, at gulvene kan være glatte, hvilket særligt giver risiko for uheld hos patienter, der ofte går usikkert efter behandlingen. I det aktuelle tilfælde havde man imidlertid fjernet måtterne i forbindelse med rengøring og undladt at lægge nogle nye. At sygehuset efterfølgende strammede op omkring reglerne, viser også, at man var klar over, at det var for risikabelt ikke til stadighed at have måtter liggende.
Afgørelsesdato: 1. december 2005