En 77-årig mand fik foretaget et operativt indgreb for forstørret blærehalskirtel i rygmarvsbedøvelse og umiddelbart forløb selve det operative indgreb ukompliceret.
I forløbet efter operationen faldt patienten ud af hospitalssengen og pådrog sig et forskudt brud på venstre overarmsknogle. Derfor foretog man operativt indgreb med osteosyntese og efterfølgende gipsbandagering.
I efterforløbet behandlede man en tilstødt infektion, og senere endnu konstaterede man ved røntgenundersøgelse, at bruddet ikke ville hele optimalt. Derfor blev patienten udstyret med en permanent bandage til armen.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter PFL § 3, stk. 2, idet man i det umiddelbare postoperative forløb i overensstemmelse med hospitalets ikke-skriftlige praksis burde have anvendt sengehest ved hospitalssengen, hvorved man havde mindsket risikoen for fald ud af sengen væsentligt. Der blev lagt vægt på, at der var tale om en ældre og nyopereret patient, der i et vist forløb efter operationen måtte forventes fortsat at være under påvirkning af selve rygmarvsbedøvelsen i kombination med den ledsagende medicinering (96-1260) (1996 Årsb.).
Afgørelsesdato: 13. november 1996