En 59-årig selvstændig vognmand fik i juni 1996 foretaget en brokoperation. Forløbet efter operationen blev kompliceret af en infektion, der resulterede i gentagne indlæggelser og et forlænget sygeforløb på ca. 8 måneder.
For så vidt angik posten tabt arbejdsfortjeneste havde patienten fremsat krav om at få dækket vikarudgifter. Vedrørende de dage, hvor det ikke havde været muligt at skaffe vikarhjælp, gjorde han krav gældende om tilkendelse af en daglig afsavnserstatning.
Afsavnserstatningen skulle beregnes på grundlag af en analog anvendelse af en konkret aftale mellem De Danske Vognmænd og visse forsikringsselskaber om at tilkende afsavnserstatning i tilfælde, hvor en vognmand som følge af et trafikuheld (med en ansvarlig skadevolder) var afskåret fra at anvende sin lastbil. Afsavnserstatningen skulle beregnes på baggrund af en aftalt sats på kr. 2.150 pr. dag.
Patienterstatningen meddelte patienten, at man ikke fandt grundlag for at anvende en sådan afsavnssats, idet den beroede på en konkret aftale mellem to andre parter (årsberetning 1997).
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og driftstab forudsætter, at der foreligger et dokumenteret, økonomisk målbart tab.
For selvstændige erhvervsdrivende kan det være vanskeligt at fastsætte erstatningen, idet indtægten for selvstændigt erhvervsdrivende ikke, som normalt for lønmodtagere, beror på en fast aftale og udbetales med regelmæssige kortere mellemrum.
Hvor tabet ikke kan dokumenteres, vil beregningen bero på en konkret vurdering af virksomhedens årsregnskaber forud for skadens indtræden, for det år, hvor skaden indtræder, samt for de efterfølgende år.
Da Patienterstatningen konkret vurderede, at det fremsatte krav ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, foretog Patienterstatningen en nøje gennemgang af virksomhedens årsregnskaber med henblik på en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt patientskaden havde påført patienten et økonomisk målbart tab.
Der blev ved vurderingen lagt afgørende vægt på gennemsnittet af de seneste års primære driftsresultater, dvs. virksomhedens driftsoverskud før renter, men efter afskrivninger.
Der blev endvidere taget højde for, at virksomheden i de seneste år var blevet reduceret som følge af markedsforholdene samt en begyndende nedtrapning.
På den baggrund fastsatte Patienterstatningen en skønsmæssig erstatning for driftstab og afholdte vikarudgifter.
Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, der tiltrådte Patienterstatningens afgørelse.
Afgørelsesdato: 30. september 1999