En 74-årig kvinde havde tidligere fået indsat en venstresidig hofteprotese. Under en ferie i udlandet pådrog hun sig senere et brud på venstre lårben, som blev behandlet lokalt med skinner og skruer.
Efter hjemkomsten til Danmark gik patienten til kontrol på det lokale sygehus, hvor man konstaterede, at bruddet var skredet, således at der var kommet en vinkling af bruddet, og skinnerne havde løsnet sig. Man foretog derfor operation med fjernelse af skinner og skruer, rensede op i en begyndende falsk leddannelse (pseudoartrose) og fikserede bruddet med en ny skinne og knoglechips.
Senere opstod der fornyet brudskred, og der var fortsat ingen heling af bruddet. Man foretog derfor endnu en operation, hvor man fjernede både skinner og skruer samt den tidligere indsatte hofteprotese og i stedet indsatte en ny og længere protese. Efterfølgende var patienten generet af en udaddrejet vinkling af venstre underben samt smerter i knæet, lårbenet og ryggen.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3, idet det blev vurderet, at det andet ledskred med overvejende sandsynlighed ville være undgået, hvis man ved den første operation i Danmark havde foretaget en mere solid sammensætning af bruddet med indsættelse af to skinner eller indsættelse af en længere protese svarende til den protese, der blev indsat ved den sidste operation. Dette blev anset for at være en alternativ, ligeværdig behandlingsmetode til den operation, man faktisk udførte.
Ligeledes blev det vurderet, at patienten med overvejende sandsynlighed ville have undgået en del af det efterfølgende forløb, herunder den sidste operation, samt en del af sine gener, hvis der var blevet anvendt en alternativ behandlingsmetode ved den første operation i Danmark.
Afgørelsesdato: 21. juni 2000