En patient blev indlagt på sygehuset efter at have vredet om på benet. Røntgen viste et brud på anklen, en såkaldt bimalleolær fraktur med syndesmoseruptur. Ved et indgreb samme dag forsøgte man at fiksere et mindre afsprængt knoglestykke med en skrue. Det lykkedes dog ikke at få skruen til at holde knoglestykket på plads, og i stedet brækkede det i to stykker, som herefter blev sat sammen med K-tråde.
Efterfølgende opstod der falsk leddannelse (pseudoartrose), og man måtte derfor foretage reoperation.
Patienterstatningen vurderede, at en alternativ, ligeværdig behandlingsmetode havde været at foretage fiksation af knoglestykket med eksempelvis stifter eller K-tråde. Patienterstatningen fandt det overvejende sandsynligt, at man, hvis en sådan metode var valgt, ville have undgået, at knoglestykket gik itu, og at der efterfølgende opstod pseudoartrose. Sagen blev derfor anerkendt efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3.
Patienterstatningens afgørelse indebærer ikke en kritik af den valgte behandlingsmetode. Det er alene en vurdering af, at der fandtes en anden behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ville have været lige så effektiv som den valgte teknik eller metode. Der er således ikke tale om, at sygehuset burde have valgt den alternative teknik eller metode.
Afgørelsesdato: 26. februar 2003