En 82-årig kvinde blev indlagt på grund af mavesmerter og vægttab. Man planlagde derfor kikkertundersøgelse af maven med adgang gennem spiserøret. Imidlertid havde patienten ifølge sygehusets oplysninger kun få og løse tænder tilbage. Det skulle derfor undersøges, om tænderne skulle trækkes ud, før undersøgelsen kunne foretages.
Der blev aftalt tandlægevurdering i sygehusets regi, men patienten opsøgte en privatpraktiserende tandlæge, der trak tænderne ud. Kikkertundersøgelsen blev imidlertid aflyst, idet man vurderede, at patientens hjerte var for dårligt til at gennemføre operationen.
Patienten anførte nu, at hendes tænder havde været i god stand, men at tænderne nu var trukket ud på sygehusets foranledning. Hun måtte derfor bruge en helprotese mod før en halvprotese. Tandudtrækningen havde ifølge patienten været overflødig, da operationen blev aflyst. Sygehuset oplyste, at det var besluttet, at tænderne skulle vurderes med henblik på, om de kunne klare operationen. Man havde imidlertid aldrig foretaget en sådan vurdering og heller ikke sendt patienten til tandlæge.
Patienten fastholdt, at hun af sygehuset var sendt til en tandlæge for at få trukket tænderne ud. Hun kunne ikke huske hos hvilken tandlæge, kun i hvilken by. Patienterstatningen skrev derefter til samtlige tandlæger i den pågældende by. En af tandlægerne havde trukket tre tænder ud på patienten. Det var ifølge journalen sket efter patientens egen henvendelse, fordi tænderne var løse, og hun derfor havde svært ved at anvende sin protese.
Patienterstatningen traf derefter afgørelse om, at der ikke med overvejende sandsynlighed var sket en skade i forbindelse med undersøgelse og behandling på sygehuset. Sygehuset var ikke direkte eller indirekte ansvarlig for, at der var sket en udtrækning af patientens resterende tænder.
Sagen illustrerer en sjælden problemstilling i form af mulige skader, der kan ske på patienterne som forberedelse til en behandling, der derefter aflyses. I dette tilfælde var der dog ikke sket en skade. Sagen illustrerer endvidere, at det kan være et ganske omfattende arbejde at indsamle alle nødvendige oplysninger, inden der kan træffes afgørelse i en sag.
Afgørelsesdato: 23. juli 2001