Ortopædkirurgi

En 68-årig mand faldt på cyklen og tog fra med højre hånd. Røntgenundersøgelsen viste et ustabilt brud med en vinkel på 3-4 mm. Hospitalet vurderede, at bruddet kunne sættes på plads under lokalbedøvelse, og at man ikke skulle operere. Efter behandlingen havde manden dog stadig smerter og var generet af snurren i fingrene. Genoptræning havde ingen effekt. Manden blev derfor opereret af flere omgange og havde en længere sygeperiode.

Patienterstatningens vurdering

Manden fik erstatning, fordi Patienterstatningen vurderede, at man burde have opereret hånden efter første røntgenundersøgelse. Ifølge nationale retningslinjer bør man operere, hvis bruddet har en vinkel på 2 mm eller mere. Hvis han var blevet opereret tidligere, havde han haft færre gener og en kortere sygeperiode.

Erstatning

Manden fik godtgørelse for et varigt mén på 10 % og en forlænget sygeperiode på 5,5 måned på i alt 130.000 kroner.

Sagsnummer: 21-3013.

En 60-årig kvinde havde i over et år lidt af en snurrende fornemmelse i fingrene samt nedsat følesans på venstre hånd - også kaldet karpaltunnelsyndrom. På hospitalet vurderede man, at der var grundlag for en operation, og kvinden blev opereret. Ved operationen spaltede man karpaltunnelen for at fritlægge nerven ved håndleddet.

Tre måneder efter operationen oplevede kvinden, at den summende fornemmelse og nedsat følesans var blevet værre. Kvinden blev undersøgt, og det viste sig, at der fortsat var tryk på nerven. Kvinden fik en re-operation, hvor man igen spaltede karpaltunnelen for at fritlægge nerven igen. Denne gang oplevede kvinden forbedring.

Patienterstatningens vurdering

Den første operation, kvinden fik, blev ikke udført, som den skulle, fordi man ikke foretog en tilstrækkelig spaltning af karpaltunnelen. Det betød, at man var nødt til at operere igen - med længere sygeperiode til følge.

Erstatning

Kvinden fik godtgørelse for den ekstra periode på 1,5 måned, hun var syg på grund af operationen. Kvinden fik 20.000 kr. i erstatning.

Sagsnummer: 21-2581.

En 79-årig kvinde havde slidgigt i hoften og fik derfor en protese indsat i hoften. Operationen gik godt, og en røntgenundersøgelse efter operationen viste, at protesen sad korrekt. Alligevel endte kvinden med en såkaldt dropfod, der betød, at kvinden ikke kunne bøje højre fodled opad, og at hun havde smerter.

Patienterstatningens vurdering

Patienterstatningen vurderede, at operationen havde påvirket den nerve, som får musklerne i underbenet til at bevæge forfoden opad. Trods genoptræning havde kvinden tydelig dropfod, når hun gik, og hun var nødt til at gå med rollator for ikke at falde. Kvinden fik erstatning, fordi det er alvorligt og sjældent, at der opstår en nerveskade i forbindelse med en proteseoperation i hoften.

Erstatning

Kvinden fik erstatning for varigt mén på 15 % som følge af sin dropfod. Kvinden fik også erstatning for den ekstra lange sygeperiode på 316 dage, som skyldtes dropfoden, og for udgifter til sko og transportudgifter til genoptræning. Kvinden var pensionist, og skaden gav hende ikke et indkomsttab eller påvirkede hendes evne til fremover at arbejde.

Kvinden fik 125.000 kr. i erstatning.

Sagsnummer: 20-2376.

En 77-årig mand led af slidgigt i hoften og fik indopereret en protese i højre side af hoften. Efter operationen vurderede lægerne, at hoften var stabil, og at benene var lige lange. Man foretog også en røntgenundersøgelse, som viste, at protesen sad korrekt. Manden gik efterfølgende til genoptræning.

Tre måneder efter operationen målte mandens fysioterapeut, at der var en forskel på længden af mandens venstre og højre ben på 2 cm, og manden søgte erstatning. En røntgenundersøgelse efterfølgende viste, at mandens højre ben var 9 mm kortere end det venstre.

Patienterstatningens vurdering

Operationen var foregået korrekt. Det er velkendt, at man kan opleve en benlængdeforskel på op til 2 cm efter, man indsætter en hofteprotese. Fordi Patienterstatningen på baggrund af røntgenbilleder vurderede, at forskellen var 9 mm, kunne manden ikke få erstatning.

Erstatning

Manden fik ikke erstatning.

Sagsnummer: 21-7447.

En 54-årig mand kom til skade med sin akillessene under en fodboldkamp. Mandens praktiserende læge vurderede, at akillessenen var intakt, men at manden havde haft en fiberskade. Manden blev anbefalet at bruge kompressionsstrømpe og lave øvelser.

Manden var efterfølgende til flere undersøgelser, da han fortsat havde smerter. En røntgenundersøgelse tre måneder efter ulykken viste, at akillessenen var revet over, og manden blev opereret.

Patienterstatningens vurdering

Manden fik erstatning, fordi den praktiserende læge burde have foretaget yderligere undersøgelser, da manden tidligere havde haft skader på akillessenen. I så fald havde man opdaget, at mandens akillessene var revet over og skulle opereres. Det havde medført færre gener og en kortere sygeperiode.

Erstatning

Manden fik erstatning på 20.000 for den ekstra sygeperiode, som skyldtes den forsinkede diagnose.

Sagsnummer: 20-2766.

En 43-årig mand blev opereret for at fjerne en knyst ved storetåen og for at rette tæer op, der gav ham smerter, når han gik. Manden blev opereret af flere omgange, fordi han havde gener ved de indsatte skruer.

Operationen blev udført korrekt og uden komplikationer, men operationen havde ikke den ønskede virkning, da fejlstillingen af tæerne kom tilbage.

Patienterstatningens vurdering

Operationen blev udført som den skulle. Det er velkendt, at tæerne kan falde tilbage til den skæve stilling efter denne type operation. Manden havde også en autoimmun sygdom, som øgede risikoen for tilbagefald. Der var derfor ikke sket en skade som følge af selve behandlingen. Man kan ikke få erstatning, fordi en behandling ikke har den ønskede effekt. 

Erstatning

Manden fik ikke erstatning.

Sagsnummer: 21-1901.

En 29-årig kvinde vred om på sit knæ, og hendes korsbånd bristede. Kvinden blev opereret, hvor hun fik rekonstrueret sit korsbånd.

Operationen forløb som den skulle, men nogle dage efter operationen opstod der en infektion. Kvinden fik feber og voldsomme smerter i knæet, som hævede. Den alvorlige infektion medførte, at kvinden var nødt til at få to re-operationer, hvor man udtømte væske og rensede knæet.

Efter måneders genoptræning kunne kvinden bevæge knæet til almindelige hverdagsgøremål, men hun havde fortsat smerter og ømhed i knæet, som påvirkede hendes arbejde som idrætslærer.

Patienterstatningens vurdering

Infektionen efter operationen var en komplikation til en ellers veludført operation. Kvinden fik erstatning, fordi Patienterstatningen vurderede, at infektionen efter hendes korsbåndsoperation og de efterfølgende operationer var alvorlig, sjælden og mere omfattende, end hvad hun med rimelighed måtte acceptere i hendes situation.

Erstatning

Kvinden fik erstatning for et varigt mén på 5 %, som Patienterstatningen vurderede skyldtes operationen. Dertil fik hun erstatning for to ugers ekstra sygemelding, end man kunne have forventet, hvis der ikke var opstået infektion.

Kvinden fik 40.000 kr. i erstatning.

Sagsnummer: 18-1317.

En 32-årig kvinde havde gennem de seneste 10 år haft problemer med ledskred i højre knæskal. Kvinden fik derfor en operation, der kunne stabilisere knæskallen. Efter operationen havde kvinden en del gener i underbenet i form af jag og smerter, der strålede ud i benet. Generne befandt sig i det område, hvor hun havde fået indsat skruer. Kvinden fik tilbud om en ny operation, hvor man kunne fjerne skruerne. Det ønskede hun dog ikke.

Patienterstatningens vurdering

Patienterstatningen vurderede, at kvinden havde fået en nerveskade ved en ellers korrekt udført operation. Det er almindeligt, at der kan ske en påvirkning af nerven i underbenet efter en sådan operation. Det er dog sjældent, at nervepåvirkningen medfører nervesmerter. Kvindens følger af operationen var sjældne og alvorlige nok til, at hun fik erstatning.

Erstatning

Kvinden fik tilkendt 5 % varigt mén for sin nerveskade og fik 40.000 kr. i erstatning.

Sagsnummer: 20-9925.

En 18-årig mand skulle have rekonstrueret forreste korsbånd efter en fodboldskade ved en kikkertoperation.

Operationen gik godt, men en måned efter kom han igen, fordi han havde feber og smerter i knæet. Lægerne mistænkte, at han havde fået en infektion. Han fik antibiotika, og efter tre måneder var infektionstallene normale.

Manden kunne efterfølgende genoptage sit arbejde som tømrer uden en væsentlig forlængelse af sin sygeperiode.

Patienterstatningens vurdering

Manden kunne ikke få erstatning, fordi den efterfølgende komplikation ikke havde givet ham gener ud over dem, han kunne forvente efter en rekonstruktion af korsbåndet. Infektionen opstod ikke, fordi manden ikke blev behandlet korrekt, men var en hændelig komplikation. Man kan kun få erstatning for komplikationer, hvis skaden er sjælden og alvorlig.

Erstatning

Manden fik ikke erstatning.

Sagsnummer: 13-1025.

En 41-årig kvinde blev opereret for en diskusprolaps. Et par måneder efter operationen fik kvinden pludselig tiltagende smerter i ryggen. En MR-scanning viste, at kvindens diskusprolaps var kommet igen, og kvinden fik endnu en operation. Kvinden søgte erstatning for den ekstra operation, hun måtte gennemgå.

Patienterstatningens vurdering

Den første operation blev udført efter alle gældende retningslinjer. Patienterstatningen vurderede, at kvinden ikke kunne få erstatning, fordi re-operationen ikke skyldtes den første operation. Hvis man først har fået en diskusprolaps, er det velkendt, at der selv ganske kort tid efter behandling kan opstå en diskusprolaps samme sted, en såkaldt recidivprolaps. Dette skyldes ikke operationen, men er derimod et resultat af at kroppen reagerer ved at danne en ny prolaps.

Erstatning

Kvinden fik ikke erstatning.

Sagsnummer: 17-9181.

En 69-årig mand havde en forsnævring på to niveauer af lænderyggen, der gav ham udstrålende smerter i benene. Han blev derfor opereret.

Under operationen kom der en rift på rygmarvshinden. Det betød, at man måtte udvide operationsfeltet og rekonstruere rygmarvshinden.

Efter operationen havde manden smerter i højre ben, svært ved at styre højre fod, problemer med at skelne fornemmelse af luftafgang og afføringstrang og seksuel dysfunktion.

Patienterstatningens vurdering

Ved en operation i lænderyggen er det en hændelig komplikation, at der kan opstå en rift på rygmarvshinden, selvom operationen bliver udført korrekt. Risikoen for dette er ikke sjælden og vil typisk medføre forbigående gener. I sjældne tilfælde sker der dog en nerveskade. Det var sådan en nerveskade, den 69-årige mand fik. Nerveskaden var sjælden og havde alvorlige følger for ham. Derfor kunne han få erstatning.

Erstatning

Manden fik fastsat et varigt mén på 25 % på grund af nerveskaden. Han fik godtgørelse for sit varige mén og for den ekstra sygeperiode, komplikationen medførte. I alt fik han 150.000 kr. i erstatning.

Sagsnummer: 17-5114.

En 56-årig mand faldt og slog sin skulder. Undersøgelsen på skadestuen viste overfladiske skrammer, ømhed og nedsat funktion i skulderen. Manden fik taget et røntgenbillede af skulderen, som ikke viste tegn på brud. Lægerne mistænkte dog en skade i senen, og manden fik en armslynge på til at aflaste skulderen. Manden blev opfordret til at henvende sig hos lægen efter 2-3 uger, hvis han stadig havde gener.

Da skulderen stadig gjorde ondt, tog manden til lægen, som henviste til en ny undersøgelse på hospital. Her stod det klart, at funktionen i skulderen var betydelig nedsat, og manden blev derfor henvist til en MR-skanning et par uger efter.

MR-skanningen viste, at skuldersenen var bristet. To måneder efter skanningen forsøgte man at operere for at sy senen sammen, men det var ikke muligt, fordi der var gået for lang tid fra ulykken. Manden fik i stedet genoptræning, men havde fortsat daglige smerter, nedsat kraft og bevægelighed i skulderen.

Patienterstatningens vurdering

Det er ofte svært at diagnosticere seneskader lige efter, at skaden er sket. Patienterstatningen vurderede derfor, at det var korrekt, at skadestuen henviste manden til yderligere kontrol hos egen læge, hvis han fortsat havde gener.

Ved den senere undersøgelse på hospitalet burde man dog have MR-skannet skulderen tidligere og dermed opdaget den bristede sene og fremskyndet operationen. På den måde havde det været muligt at sy senen fast, og manden havde undgået de gener, han fik.

Fordi diagnosen og behandlingen kunne være stillet tidligere, kunne manden få erstatning for sine gener.

Erstatning

Manden fik tilkendt et 5 % varigt mén for sine gener. Han fik også dækket det indtægtstab på to måneder, han havde haft på grund af den forsinkede behandling, samt godtgørelse for den forlængede sygeperiode, han havde haft.

I alt fik manden knap 50.000 kr. i erstatning.

Sagsnummer: 20-9969.

En 41-årig kvinde havde smerter og nedsat bevægelighed i sin højre skulder. Efter at have forsøgt andre behandlingsformer uden succes, blev kvinden opereret for indeklemningssyndrom. Kvinden havde tidligere fået en tilsvarende operation i den venstre skulder og var blevet fri for smerter.

Efter operationen i den højre skulder oplevede kvinden at have mere ondt end før operationen, jag, nedsat bevægelighed og en række andre gener i dagligdagen.

Patienterstatningens vurdering

Patienterstatningen vurderede, at operationen af kvindens skulder var foregået efter alle gældende retningslinjer, og at smerterne i skulderen ikke skyldtes en skade fra behandlingen, men snarere manglede effekt af operationen.

En operation er ikke en garanti for, at man bliver helbredt eller får det bedre. I nogle tilfælde kan en operation føre til, at symptomerne bliver værre, selv om behandlingen er udført korrekt og var den bedst mulige i den givne situation. At en operation ikke har den ønskede effekt, giver ifølge loven ikke i sig selv ret til erstatning.

Erstatning

Kvinden kunne ikke få erstatning.

Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som var enige i Patienterstatningens afgørelse.

Sagsnummer: 23-4457

En 57-årig kvinde brækkede sit venstre kraveben i et fald. På skadestuen blev der lavet en røntgenundersøgelse, og kvinden fik bandage på.

I de kommende måneder gik kvinden til kontrol og fik blandt andet lavet en CT-skanning, da hun stadig havde stærke smerter i området omkring bruddet.

Syv måneder efter faldet blev kvinden opereret, da hun stadig havde smerter og nedsat bevægelighed i skulderen. Ved operationen indsatte man en skinne, skruer og en knogle fra skinnebenet.

I tiden efter operationen gik kvinden til kontrolundersøgelser, hvor hun fortalte, at hun stadig havde ondt, og at hun havde svært ved at klare sin dagligdag.

Patienterstatningens vurdering

Patienterstatningen vurderede, at den behandling og operation, kvinden havde fået, levede op til alle gældende retningslinjer på området. Ved netop den type kravebensbrud, som kvinden havde fået, var det korrekt at vente med en operation, indtil andre muligheder var prøvet af.

I nogle tilfælde kan en operation føre til, at symptomerne bliver værre, selv om behandlingen er udført korrekt og var den bedst mulige i den givne situation. At en operation ikke har den ønskede effekt, giver ifølge loven ikke i sig selv ret til erstatning.

Erstatning

Kvinden kunne ikke få erstatning.

Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som var enige i Patienterstatningens afgørelse.

Sagsnummer: 23-3997