Hjernesygdomme

En 48-årig kvinde blev undersøgt, fordi hun på arbejde havde oplevet svimmelhed, spytflåd og været utilpas og tavs. Kvinden havde med måneders mellemrum oplevede sådanne tilfælde. På hospitalet vurderede man, at der blot var tilfælde af utilpashed.

Dagen efter fik kvinden pludselig talebesvær og nedsat kraft i højre hånd. En scanning viste tegn på blodprop i hjernen, og kvinden fik trombolysebehandling. Ved en nærmere gennemgang af scanningen vurderede man, at blodproppen nok var opstået dagen før. Lægerne mente, at årsagen til blodproppen skyldtes p-piller.

Kvinden havde efterfølgende kommunikationsbesvær, svært ved at holde fast på ting og fulgte et forløb med genoptræning. 

Patienterstatningens vurdering

På hospitalet burde man have foretaget en mere omfattende undersøgelse for at udelukke neurologiske symptomer, fordi kvinden havde været tavs under episoden på sit arbejde. Hvis man havde gjort det, havde lægerne med overvejende sandsynlighed fundet tegn på let afasi, indlagt kvinden til yderligere undersøgelser, fundet blodproppen i hjernen - og behandlet den. På den måde kunne kvinden have undgået nogle af de varige gener, hun fik som følge af blodproppen.

Erstatning

Kvinden fik 50.000 kr. i godtgørelse for et mén på 5 %, en forlænget sygeperiode og dækket udgifter til akupunktur.

Sagsnummer: 18-2983.

En 66-årig kvinde vågnede ved, at hun var utilpas og svimmel. Hun havde svært ved at styre sit højre ben, men kunne godt gå. I løbet af dagen tiltog smerterne, og om aftenen ringede hun til 1813. Her var hendes tale også let påvirket. Man mistænkte, at kvinden havde en blodprop, og hun blev hentet med ambulance.

Fordi kvindens symptomer var startet allerede om morgenen, var det for sent at behandle hende med trombolyse (blodpropsopløsende medicin). Kvinden blev indlagt, og en CT-scanning viste ingen blødning. Over natten tog kvindens gener til, og hun fik medicin for at forhindre flere blodpropper. En MR-scanning blev foretaget dagen efter. Scanningen viste, at kvinden havde flere blodpropper i hjernen, og hun var indlagt i fem dage yderligere, før hun blev udskrevet til genoptræning. 

Kvinden søgte erstatning, fordi hun mente, at behandlingen skulle være udført den aften, hun blev indlagt.

Patienterstatningens vurdering

Patienterstatningen vurderede, at fordi kvinden først reagerede på symptomerne om aftenen, var det for sent at behandle med trombolyse, da kvinden blev indlagt om aftenen. Patienterstatningen vurderede også, at det ikke havde påvirket kvindens varige mén eller forlænget hendes sygeperiode, at medicinen ikke blev givet med det samme, da kvinden blev indlagt.

Erstatningen

Kvinden fik ikke erstatning.

Sagsnummer: 21-4402.

En 48-årig mand blev indlagt, fordi han pludselig var blevet svimmel og lam i den ene side. På grund af mistanke om en blodprop fik manden medicin til at opløse en blodprop. En time senere havde manden fortsat symptomer, og lægerne vurderede, at blodproppen skulle fjernes kirurgisk ved en trombektomi. Efterfølgende viste en CT-scanning ikke tegn på blødning.

Dagen efter havde manden ikke fået det bedre, og en CT-scanning viste tegn på hævelse i hjernen. Han blev opereret akut for at mindske trykket på hjernevævet. En scanning viste, at der manglede blodgennemstrømning i et blodkar. Lægerne mente, at karret sandsynligvis var blevet beskadiget i forbindelse med fjernelsen af blodproppen.

Efterfølgende måtte manden igennem flere operationer, undersøgelser og genoptræning. Manden havde fortsat lammelse i venstre arm og ben samt brug for daglig hjælp. Derudover led han efter behandlingen af epilepsi, synstab og kognitive gener som træthed og nedsat korttidshukommelse.

Patienterstatningens vurdering

Det var korrekt og nødvendigt at operere manden for blodproppen i hjernen. Det beskadigede blodkar, der medførte lammelse, synspåvirkning og kognitive gener for manden, var en komplikation ved operationen. Det er sjældent, der opstår så omfattende komplikationer. Derfor kunne manden få erstatning.

Erstatning

Manden fik en erstatning på 8,3 mio. kr. Manden kunne ikke længere arbejde og fik erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, mens han var syg og sit fremtidige erhvervsevnetab.

Erstatningen blev givet som en godtgørelse for et varigt mén på 60 % og udgifter for medicin.

Sagsnummer: 17-1251.